Eating out?

13/03/2021

 Vil I på Røgeri, kan vi anbefale Det Gamle Røgeri i Nexø, som er et virkelig hyggeligt røgeri med lækre røgvarer og ellers så prøv Nordbornholms Røgeri, Allinge - fiskebuffet med ALT godt fra havet

Sørens Værtshus skaber rammen om mange hyggelige aftener med levende musik i sommerperioden, lækker Pizza og hygge.

Spektakel, Gudhjem, laver virkelig lækre burgere og tapas tallerkener. Der er udelukkende udeservering i deres hyggelige gårdhave og terrassen i haven. Husk at bestille bord.

Bonalâs i Svaneke laver virkelig gode gourmetpizzaer, og kan varmt anbefales. (ligger bag Pernille Bülow på Glastorvet)

Svaneke Bryghus er virkelig anbefalelsesværdigt. Her har vi indtaget mange måltider og også en enkelt ølsmagning i ny og næ af deres lokale øl. Virkelig hyggeligt sted, og så kan man jo lige besøge chokoladebutikken der ligger i porten på vej ud fra Bryghuset.

Ekkodalshuset er berømt for sine 500g store Tarteletter. De kan bestilles som Take-away, og bestilles online. Nu hvor cafeen genåbner, anbefaler vi at I spiser den på deres hyggelige terrasse, men bestil plads i god tid.

Levertranfabrikken i Snogebæk laver lækre italienske pizzaer og i den anden ende af huset ligger Dark Horse, som laver gode burgere+fritter

Provianten, Gudhjem - Hyggeligt og meget uformelt på havnen. Før i tiden (pre conrona) havde de fællesspisning. Vides ikke om de har det for tiden, men man kan sikkert få tapas sammen med et glas vin

I den lidt dyrere ende:

Skal det være lidt ekstra lækkert, er Stammershalle jo altid et virkelig lækkert spisested

Restaurant Molen, Nexø - Toplækkert, ikke billig men superlækkert og absolut kvalitet for prisen

Christianshøjkroen, Almindingen - samme ejer som Molen. Her spiser man lækker frokost (og aftensmad)